Da Eddy’s mentor vandt VM i landevejscykling

Årets VM i landevejscykling afholdes som bekendt i Innsbruck-Titol i Østrig. Der er ingen Molteni-ryttere i feltet i år, så spaltepladsen her dedikeres et tilbageblik på mentoring og betaling af taknemmelighedsgæld.

For 50 år siden – i 1968 – løb VM i landevejscykling af stablen i Imola i Italien. Eddy Merckx stillede op for Belgien sammen med 11 stærke landsmænd, heriblandt Herman Van Springel, Rik Van Looy og Walter Godefroot. Det vender vi tilbage til…
Eddy Merckx havde her i sin 4.sæson som professionel for første gang manifesteret sig på Grand Tour scenen ved at vinde Giro d’Italia. Faktisk vandt han ganske overbevisende med 5’01 til Vittorio Adorni på andenpladsen og 9’05 til Felice Gimondi som treer og han tog også sejren i både point- og bjergkonkurrencerne. Parodoksalt nok var det dog Vittorio Adorni, løbets toer, der havde en stor del af æren for Eddy’s første Grand Tour sejr.

Adorni kørte i 1968 sin 8. sæson som professionel og var i denne sæson skiftet til Faema ligesom Eddy. Adorni havde vundet Giro’en i 1965 og havde 6 år i træk placeret sig i top-7, men i 1968 faldt han naturligt ind i rollen som ”domistique” – superhjælper – for Eddy Merckx. Om han udtalte sig skeptisk om gavnen ved røde bøffer til morgenmad lades usagt, men han øste af sin erfaring og gav Eddy værdifuld og brugbar information om vigtigheden af korrekt kost og restitution. Mentoring, som kombineret med Eddy’s stærke fysik og uudslukkelige sejrstørst gjorde ham uimodståelig i 68-udgaven af Giro’en og gav ham Maglia Rosa for første – men absolut ikke sidste – gang i hans karrierre.

4 måneder senere stod Eddy som forsvarende verdensmester klar til årets verdensmesterskab i landevejsløb. Eddy havde året før spurtbesejret hjemmebanefavoritten Jan Janssen i Heerlen, Holland, men nu var scenen sat i Italien og hjemmebanefavoritterne var flere og stærkere. Gimondi, Motta, Bitossi… Løbet blev kørt på Imola-banen og med 93 km til mål stak temporytteren Adorni afsted. Han opbyggede støt sit forspring, mens ikke blot hans italienske landsholdskammerater men også Faema-holdkammeraten Merckx bakkede af og kontrollerede feltet. Ingen forfølgere kom afgørende afsted og Adorni vandt med utrolige 9’50 til en frustreret Van Springel, der nok havde håbet at Merckx havde kørt mere for Belgien i stedet for at betale tilbage til hans Grand Tour mentor, Adorni.

Om vi ser noget lignende ske i Innsbruck-Tirol i morgen er nok tvivlsomt. Men spændende bliver det helt sikkert…