Sejr til Tigeren fra Voel og Lightning Lieutenant

Velopress-fraktionen på Sydfyn inviterede til enkelstartsstævnet Crono Vintage Sydfyn, der blev kørt på en lækker 11 km rundstrækning. Squadra Molteni stillede til start med 4 ryttere – og Løjtnant Kasper Sørensen vandt i suveræn stil.

Hjemvendt fra vandretur på 80 km ad Gendarmstien og med godt ømme fødder stillede Per Sandal til start med rygnummer 1. Og “Tigeren fra Voel” havde det betydelig bedre i pedalerne end i vandreskoene. Per kørte en sejr hjem i klasse 3 (Den moderne stålcykler cykel uden årgangsbegrænsning).

I klasse 2 (Den klassiske enkeltstartscykel fra før 1996) havde Squadra Molteni ikke nogen rytter til start. Men her var det Pelle Clemmesen, der vandt.

I klasse 1 (Den klassiske cykel fra før 1989) stillede Kaptajn Niels Bjørnsteen, Løjtnant Kasper Sørensen og Carsten Jacobsen til start. Her vandt Løjtnant Sørensen foran Kaptajn Bjørnsteen og med Carsten Jacobsen på en 5. plads.

Crono Vintage Sydfyn var et super godt enkeltsatsstævne på en god og hård rute. Arrangementet fortjente mange flere deltagere – men det kommer helt sikkert til næste år.

Klasse 1:
1. Kasper Sørensen 34.38
2. Niels Bjørnsteen 37.59
3. Jan Christensen 38.40
4. Anders Malte 39.36
5. Carsten Jacobsen 42.48
6. René Sørensen 43.26
7. Poul Hansen 55.50

Klasse 2:
1. Pelle Clemmensen 36.29
2. Kristian Jensen 38.00
DSQ Carsten Sørensen

Klasse 3:
1. Per Sandahl 42.27

 

Foto: Jan Wagn Jørgensen