Per er klar til Carl NIelsen Touren 2014

Carl Nielsen Touren: Squadra Molteni ramt af uheld

Squadra Moltenis stillede til start ved Carl Nielsen Touren (140 km) på sydfyn med kun én rytter; Per Kjeldsen Hansen – men flere punkteringer satte en stopper for en god placering.

Vejret var perfekt cykelvejr – let skyet og 16-17 grader, med udsigt til stigende temperaturer og solskin – så det var med spænding, at Squadra Moltenis eneste deltager i Carl Nielsen løbet satte skoene i tå klipsene og trådte an.

Ruten var også imødeset med spænding. En rute, ser bl.a. bød på Svanninge Bakker. En perle af et område i det syd-vestfyenske.

Arrangørerne havde annonceret, at man startede i grupper af 30, med 5 minutters mellemrum. Det lød umiddelbart bedre end sidste weekends kamikaze samlede start, med med 150 deltagere der frådende kastede sig ud i løbet i samlet start. Desuden kørtes de første kilometer med mastervogn.

Carl NIelsen Touren startede i moderat tempo

Starten gik 9.45. Til forskel fra Tour de Vestfyn løbet forrige weekend, blev der ikke kørt med fuld skrue fra start. Moderat tempo, vel omkring 35 – 40 km/t. Men grupperne var ikke på de annoncerede 30 mand, men nærmere 70-80 mand. Per valgte at placere mig i første gruppe. Så kunne han altid blive samlet op af et bagfra kommende felt, hvis man blev hægtet af.

Punkteringerne regnede ned

Efter godt 20 km begyndte uheldene. Per lå godt til oppe foran i feltet, men så, på vej ned mod Skalbjerg punkterede han! De små veje var også fuldt med grus og småsten efter torsdag- og fredagens skybrud. Per havde ellers valgte, at smide et par lækre Veloflex på – endda med indlæg.

Slangeskiftet blev klaret hurtigt – og så gik det afsted igen. 2. startgruppe havde allerede passeret Per, så der var noget der skulle indhentes. Men … efter kun 2 km, var Pers hjul flat igen!

Gode råd dyre… Per havde kun én ekstra slange med – og nu var den også flad! Heldigvis kom en servicevognen på rette tid. Per fik to slanger – og bedst som han stod og baksede med dæk og slange ved et havehegn, kom husets ejermand og ville snakke. Det var ellers en hyggelig ældre herre… Per fik slange i og pumpet op – dog for så at konstatere, at den også havde en siver….. Hvad f…..!!!??

Håndpumpen strejkede

Så var der kun én slange tilbage. Da dén sad i og Per skulle til at pumpe – strejkede hans lille bitte smarte håndpumpe…. Den ældre herre fór ind i huset, og hentede hele 5 forskellige pumper. Én viste sig at være sagen. Per fortalte, at der jo gerne skulle op imod 8 bar i dækket. Dertil svarede den ældre herre, at det kunne Per da vist ikke, med de der tynde arme … Tak for kaffe!

Opgive? nul og niks. En vintage-rytter giver aldrig op. Selv om Per var blevet ramt af uheld og havde forbrugt en hulens masse tid – var der end ikke en tanke om, at give op. Solen begyndte at skinne, og Per fik en god gang træning på den smukke rute.

Per kørte derefter godt 110-120 km. af Carl Nielsen Touren alene.

– Jeg indhentede en del, men tempoet var ikke noget jeg skulle ned i… ellers så kørte jeg vist stadig rundt på Fyn endnu”, lød det fra Per efter løbet.

Flere problemer

– Skiltningen var flere steder meget svær at få øje på. Og selvfølgelig skulle jeg også køre forkert…. Da der manglede godt 15 km. Hurra! Så jeg måtte en lille ekstratur på 8-10 km.

Carl Nielsen Løbet var et godt og veltilrettelagt løb. Skiltning kunne dog blive bedre. De 110-120 km solokørsel betød så, at jeg bedre kunne nyde det ualmindelig smukke sydvestfyenske landskab. Særligt Svanninge Bakker og de små hyggelige landsbyer. Ren idyl – et dansk Toscana. Meget kuperet terræn – og mange små lækre cykelveje der går op og ned og svinger fra side til side. Skønt.

Der blev ikke point til Squadra Molteni i dette løb…….Stålet blev dog tæsket rundt, de uldne Squadra Molteni trøjer blev luftet, og der blev kørt nogle gode kilometer.