Kongeetapen 2014 - Niels kæmper sig op af Kiddesvej 2

Kongeetapen 2014: Én liter vand er ikke nok til 5 timer

Squadra Moltenis første løb efter sommerferien var Kongeetapen. Vi havde set meget frem til at køre løbet på samme strækning, som det professionelle felt. Og vores forventninger blev til fulde efterlevet.

Det var en spændende og kanon hård rute, massere af tilskuere lange ruten – og ikke mindst et utrolig flot setup med mindst to race marchals på motorcykel pr. startfelt.

Det var dygtige folk. Tak til dem.

Kongeetapen 2014 startede med en nervøs start

Vi skulle starte kl. 09.20 i et felt på godt 75 ryttere. Starten var en meget nervøs start.

Der var mange usikkerhedsbremsninger, store herresving, pludselige retningsskift og i det hele taget urutineret kørsel.

Allerede efter små 10 km kom det første styrt. Lige bag Niels kørte en rytter ud i lidt løst grus i rabatten. Han røg ned – og hev et par stykker med sig.

Vi lå midt i feltet på det tidspunkt – med vi rykkede derefter op blandt de 20 forreste, for at undgå den hasarderede og urolige kørsel.

Bakkespurt

Der var mere ro og rutineret kørsel oppe foran. Inden vi ramte Silkeborg var der skiltet med den første Jytlander bakkespurt på Kongeetapen.

Her rykkede Niels hårdt 300 meter før – vandt og indkørte vigtige point til Squadra Molteni.

Kort før Silkeborg og mellem Silkeborg og frem til Gl. Rye lagde både Niels og Per sig helt i front af feltet.

Per er lokalkendt i området, og vidste præcis hvor og hvornår der kom farlige sving og passager.

Farten var pæn høj – vel omkring 37-40 km/t i snit de første par timer, hvor ruten endda var meget kuperret.

Kramper og bakker

Bakkerne kom kontinuerligt – og førte os også over danmarks højeste punkter Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj en klassiker på Kongeetapen. Her så vi de første ryttere, som stod i skyggen og så tomme ud i øjnene. Nogle lå med kramper i græsset.

Var det mon et forvarsel? På Yding Skovhøj måtte Niels slippe feltet, mens Per var flyvende og kørte efter bakkespurten – og blev to’er.

Niels fik kørt sig op til feltet igen, kørte op og lagde sig bag Per. I det samme kom der 8-10 ryttere bagfra. Det var nogle af det helt hurtige gutter, som var startet efter os. De susede forbi med mindst +5 km/t i forhold til vores felts fart.

Feltet blev med det samme langstrakt, og farten blev smertende høj. Da feltet ramte sidevinden, fik Per sagt til Niels, at han var ved at løbe tør for vand – og Niels fik lige sagt, at han ikke ville slide sig op i det hurtige felt.

Feltet knækkeder

Per sad i det forreste. Per hang på det hurtige felt i godt 20 km – men så løb han tør for vand og måtte i depot og tanke.

Da Niels lidt efter kom til depotet, kørte han lige forbi sammen med det felt han lå i. Men Per var stadig i depotet! Da Per kort efter kørte videre, var der kun relativt langsomme småfelter at hægte sig på.

Men heldigvis kom der et hurtigt felt nogle kilometer efter. Men efter en halv snes kilometer kunne Per mærke kramperne komme snigende i begge lægge.

Vandregningen måtte betales

Lidt længere fremme lå Niels – og han var også ved at løbe tør for vand. Og med godt 15 km til mål, måtte han tænke kreativt. Niels udså sig en mand i en klapstol foran sit hus. Manden sprang op – så badesandaler og avis røg ud til hver side – og løb ind og tankede Niels’ dunk.

Da Niels ramte Kiddesvej lå der underliggende kramper i begge lår. Midt på bakken, der hvor den begynder at stige mod de 19% – måtte han stå op. Men det resulterede blot i begyndende kramper i begge baglår, så han måtte ned og sidde igen.

Det lykkedes dog Niels at komme op – ikke i nogen æstetisk stil – men uden at blive låst af kramper.

Per ramte Kiddesvej kort efter – og han kæmpede med underliggende kramper i begge lægmuskler. Også her blev det til en meget uskøn opstigning – men op kom han – og uden at blive låst af kramper.

Kiddesvej, med flere tusinde tilskuere, er ikke stedet, hvor man har lyst til at styrte på grund af låste krampeben eller skulle stå af og trække op.

Kongeetapen 2014: En super fed oplevelse.

Det var en rigtig god og rigtig hård rute – der suger kræfter ud af kroppen og stængerne.

Men én liter vand er ikke nok til 163 km/1587 hm og 5 timer i sadlen! Vi fik igen masser positive tilkendegivelser i feltet – og vi kunne tydelig mærke, at den øgede PR omkring Squadra Molteni og vintageløbet Grand Prix Vejle Ådal, har gjort os til “dem der på stålcykler og uldtøjet”.

Løbsdata

  • Distance 163 km.
  • Højdemeter: 1587
  • Væske og energi: 2 x 0,5 l energidrik + ca.
  • 5-7 gels + en pakke Dextro Energi druesukker pr. mand
  • Sluttid Niels: 05:01:27 (32.46 km/t), guldtid, nr. 121/756 samlet, nr. 52/272 mænd 40-49 år
  • Sluttid Per: 05:05:37 (32,02 km/t), guldtid, nr. 146/756 samlet, nr 68/271 mænd 40-49 år