Niels og Per er beskidte men glade efter Grejsdalsløbet 2014

Løbsberetning: Grejsdalsløbet 2014

Ved starten på Grejsdalsløbet blev vi modtaget med rigtig mange positive tilkendegivelser med hensyn til vores cykler og outfit – og vi fik også gjort reklame for Grand Prix Vejle Ådal.

Starten for vores gruppe gik 9.36. Vejret var gråt og vådt – og udsigten var ubønhørlig: byger og 7-8 m/sek vind. Per havde endda tidligere på uge luftet den kætteriske tanke om, at droppe pga. dårligt vejr. Niels var dog mere klar i mælet: der køres uanset om det pisser ned eller hagler. Og i korte rør.

Så vi, Squadra Molteni, tog vores forholdsregler: Vi gav benene en ekstra gang varmecreme – version ekstra hot – og hev et par lange overtræksærmer på. Så var vi klar!

Vi var kommet i en god startgruppe. I den var gode gruppe fra Lido Outdoor, Børkop Cykelmotion og Varde Cykelklub, Der blev lagt friskt ud – og farten lå på 37-39 km /t på de flade stykker. På bakkerne blev der trådt godt og hårdt igennem.

Grejsdalsløbet byder igen på Munkebjerg

Efter godt 35 km. ramte vi Munkebjerg (1000 m, 10%, 14% max) – den første alvorlige bakke. Her skulle der arbejdes ekstra hårdt med gearingen 42/28. Ja, Per kæmpede endda kun 42/17. Men det var en stor tilfredsstillelse, at kunne hænge på – og endda passerer andre ryttere på deres 40-50.000 kroners plastikcykler.

Niels på Munkebjerg ved Gran Fondo Munkebjerg 2014
Her ses Niels Bjørnsteen på vej op af Munkebjerg-stigningen under Gran Fondo Munkebjerg

Det dårlige vejr fortsatte – og den ene kraftige byge afløste den anden. Og mellem bygerne var der ”kun” støvregn. Men vi glemte faktisk vejret – i takt med at varmen indfandt sig i kroppen og koncentrationen om at holde fart, hjul og køre rigtigt i de våde og glatte sving.

Da vi efter godt 100 km ramte Tørskind-stigningen (500 m, 11%, 15% max) og kort tid efter Refsgårde-stigningen (650 m, 9%, 12% max), var vi begge lidt mærkede. Niels hang lidt på bakkerne, men fik lavet damage control med en stor gel. Samtidig klagede Per over, at han skulle af med vandet.

Da vi vendte ryggen mod vestenvinden, blev vi ramt af først en kraftig byge – og derefter en hidsig haglbyge – og kort efter måtte Niels også sande, at også han måtte lade vandet. Vi overvejede at gøre det kørende – men den 8-mandsgruppe vi lå i, kørte på det tidspunkt op mod 45 km/t i medvinden – så det var et lige lovligt stort kunststyke at begive sig ud i.

Tissepause

Det endte med, at hele Molteni-holdet måtte en tur i vejkanten og tømme blærerne.

“Vores” gruppe ventede ikke – og vi lå nu alene med godt 25 km hjem. Men en hurtig gruppe kom bagfra – en plastik-taxi med fart på. Det var jo meget belejligt. Her hoppede vi med.

Vi ved ikke, men vi fornemmede, at flere i den gruppe ikke syntes, at det var spor sjovt, at et par retro-rytter på stålcykler, hægtede sig på og kørte med. Men Squadra Molteni var til sammen blevet 1-2 kg lettere og kørte på de sidste og højeffektive dampe fra den sidste energi-gel fra baglommen. Så vi gav den max gas.

I mål: Rigtig vintage-beskidt

Den sidste bakke. Ravning (1000 m, 8%, 10 max) trak søm ud, men vi hang på i gruppen. Derefter gik det nedad med Vejle og i mål. Det var fedt at trille i mål i vintage set-up og møgbeskidte. Sådan vintage-møgbeskidt! Men Grejsdalsløbet 2014 er godt overstået.

Vi kom i mål på en sluttid på 4:16:33/ 31,6 km/t – og blev nummer 68 og 69 ud af 1428 startende på 135 km distancen.

Vi er begge fuld ud tilfredse med vores indsats. Der var gode ben – og kræfterne blev disponeret godt. Og cyklerne – de kørte bare perfekt.

Grejsdalsløbet er et af Danmarks hårdeste motionsløb. Terrænet er meget krævende – men det er også fantastisk flot. Løbet kan kun anbefales.