DGI Holdløb Hovedgård: Squadra Molteni er danmarksmestre

På en lækker sommeraften til DGI Holdløb Hovedgaard og i det bakkede østjyske landskab kørte Squadra Moltenis holdet sig til en sejr i det uofficielle Danmarksmesterskab i retroholdløb.

Jens Ankerstjerne, Grane Maaløe, Eigil Leegaard, Karsten Ellerup og Niels Bjørnsteen viste for alvor retro-flaget ved dagens løb.

– Vi var nede med en punktering under vores opvarming. Kun 7 minutter før vores startidspunkt. Men vi nåede starten, fortæller holdkaptajn Niels Bjørnsteen.

– Det Orange Eksprestog kørte optimalt til aften. Flere hold fik en forskrækkelse, da vi overhalede dem.

Tak til DGI, Peter Meinert Nielsen, for at tage intiativ til et Retro DM-holdløb.

Vi vil gerne sende en speciel tak til Team K-Werk for god kamp, fightervilje og en hyggelig aften. I vandt på god stil, fedt set-up med opvarmingsruller med Kraftwerk-tekno fra ghettoblaster og WV følgebil.

Og en tak til Anders Malte Jørgensen, som til det sidste forsøgte at få samlet en Velopress-hold – men forgæves. Anders kom i stedet forbi og bakkede op – og tog lidt fotos.