BREAKING: Andrea Tafi har fået plads på Squadra Molteni

Den 52-årige tidligere cykelstjerne Andrea Tafi vil gøre comeback i Paris-Roubaix 2019. Han fået plads på det danske retrocykelhold Squadra Molteni.

– Alle siger, at jeg er skør, men det mener jeg ikke. Jeg følger mit hjerte. Jeg ved, hvor svært det er, men jeg vil også se, hvor mine grænser er. Jeg er glad for, at Squadra Molteni også tror på mig, fortæller Andrea Tafi.

TV 2 SPORTs cykelekspert Brian Nygaard, der tidligere arbejdet sammen med Andrea Tafi, er ikke i tvivl om, at Squadra Molteni er det rigtige hold for Tafi.

– Det er ingen tvivl om, at Tafi kan træne sig til så god en form, der kan betyde, at han kan gennemføre løbet. Men om han kan være med helt til finalen, der er meget op til hvor stor støtte han kan få af sit nye hold. Men det er nogle stærke ryttere, som Squadra Molteni har. Jeg ved at f.eks. Løjtnant Kasper Sørensen og Grane Maaløe er kæmpe motorer – så det kan faktisk godt være, at Tafi er med helt frem til stregen, siger Brian Nygaard.

Midtvejskrise og for meget belgisk øl.

Mange regner med, at det er endnu et PR-stunt for et hold, der består af ryttere i midtvejskrise og med hang til for meget belgisk øl. Men der er Kaptajn Bjørnsteen helt uenig.

– Jeg kan høre, at der er mange, som er lidt sure over, at Squadra Molteni kommer og snupper det sidste wild-card foran hold med unge ryttere. Det skal de have lov til, men alle har en drøm, og dette her er vores – og Tafis, siger Kaptajn Bjørnsteen.

Mandskabet på Squadra Molteni, der skal støtte Andrea Tafi til Paris-Roubaix er endnu ikke udtaget. Men kilder tæt på Molteni HQ nævner, at udover Kaptajn Bjørnsteen vil det være sandsynligt at pavé-specialisterne Maria Winther, Jens Langergaard, Kristian Blume, Jeppe Thiemer samt dieselmotorerne Løjtnant Sørensen og Grane Maaløe vil være at finde på det 8-mands hold Squadra Molteni sender til Paris-Roubaix i april 2019.

Andrea Tafi har udover Paris-Roubaix også vundet monumenterne Flandern Rundt og Lombardiet Rundt samt klassikeren Paris-Tours.