Chasing Cancellara – 15. plads ud af 63 startende hold.

Man tagere en håndfuld tidligere og nuværende cykelstjerner. Finder en hård og krævende 55 km rute i noget af danmarks bedste cykelterræn. Bygger et top-professionelt setup og laver et holdtidskørselskoncept. Så har man den succes og cykeloplevelse, som Chasing Cancellara var.

Nå.. jo – man inviterer også danmarks førende retrocykelhold, og sender dem afsted som 3. hold – lige efter profferne. Så kan de resterende 60 hold se om de kan fange dem.

Det kunne de ikke!

Efter et kort taktikmøde på en afsidesliggende parkeringsplads, rullede vi ned mod start og målområdet. Og det var et imponerede syn. Der var en stor scene, som også skulle fungerer som startrampe. Der var ekspo-område. Der var rytter-lounge med morgenbrød og kaffe. Der var det hele. Det hele osede af et professionelt setup.

– … og der har vi Squadra Molteni på deres gamle stålcykler og de ikoniske cykeltrøjer. Uden sidestykke dagens bedst klædte hold…, lød det fra Dennis Ritter, der var indkaldt som speaker – og som altid i topform.

Startnummer 3

Vi fik vores startnumre m.m. udleveret og skyllede det imponerende setup ned med en kom kaffe i rytter-loungen. Vi havde fået startnummer 3. Foran os skulle Fuglsang & Waoo (Fuglsang, Guldhammer, Veyhe og Fodder) og Sastre & Friends starte. Lige efter os ventede 60 hold. Heriblandt hold med Bjarne Riis og Claus Michael Møller.

– Nå, men vi må vel også hellere se at få varmet lidt op, foreslår Peter. Der er under en halv time til start.

Jo, det må vi hellere…

Vi kom godt fra start – og ind i et god rytme. Lige ind til Sejsbakken reste sig. Kasper Sørensen og Peter Meinert tog ansvar med det samme, og statte et dræbende tempo opad.

Efter bakken blev der skruet op for farten. Meget op. De næste små bakker der kom, var der knap nok til at registrere.

– Hold 4 kom bragende forbi os. Pis. Jeg tænkte jeg. Nu kommer der sikkert det ene hold efter det andet drønende bagfra, fortæller Kasper.

“Det er meningen du skal lide…”

Måske var det derfor, at farten fik endnu et hak opad. Også selv om Kaptajn Bjørnsteen bad om “en ned” et par gange.

– Efter godt 30 km kunne jeg mærke, at det strammede lidt rigeligt i lårene. Specielt på bakkerne, fortæller Niels Bjørnsteen. “Det er altså meningen, at du skal lide”, lød det fra Peter. Men de sidste 25 km hjem i side-modvinden, måtte jeg springe de fleste af mine føringer over.

Heldigvis var Kasper og Peter flyvende. Og Svend Seegert var, som altid, stærk som bare fanden. Farten blev øget et hak op igen – og Det Orange Eksprestog blev kastet hårdt gennem selv de mest tekniske passager.

– Jeg så mig flere gange tilbage. Med der var ikke nogen at se. Hvor blev holdene af?, fortæller Peter

15. plads ud af 63 hold

Men der kom ingen hold op. De nærmeste hold kunne simpelthen ikke nå op. Og det gav naturligvis Det Orange Eksprestog moral.

– De sidste 15 km gik det så stærkt, at jeg var alvorlig bange for, at min 50 år gamle SCO Verdensmestercykel ville rasle fra hinanden. Men den holdt heldigvis, lyder det fra Svend Seegert.

Vi kom i mål i tiden 1:30:01 for de 54,6 km (36,39 km/t). Det rakte til en 15. plads ud af de 63 startende hold. Det er godkendt.

Det var fantastisk at komme i mål og få overrakt en medalje og et håndtryk af Fabian Cancellara. Og lidt bag ved, hang en meget træt Carlos Sastre op af sin cykel. “Oh, la la …, lød det fra ham, da han så, at vi kom ind lige efter hans hold.

Inde i rytters-lounge var det sol, Heineken-piger med mini øl og rigtig god stemning. Men en noget skuffet Per Sandahl fandt også frem til os.

– Jeg har noteret, at I har tabt ca 4 min, ved at fjumre i en rundkørsel, lød dommen fra Per.

Peter forsøgte at forklare hvad der var sket, men måtte stoppe sig selv, da han opdagede, at han var i gang med at spise en bi.

(Foto: Mikkel Würtz, Virtu Travel & Jesper Halvorsen)