Første halvdel af sæsonplan lækket

Første halvdel af Squadra Moltenis sæsonplan for 2022 er lækket – og den vidner om, et stort program i den kommende sæson.

Den lækkede plan for første halvdel af 2022 sæsonen løfter sløret for, at Squadra Molteni måske er ved at søsætte deres mest ambitiøse sæson nogensinde.

 

Jeg kan hverken be- eller afkræfte den lækkede halvdel af sæsonplan 2022. Men jeg kan bekræfte, at vi i den kommende sæson har store planer. Måske endda større end nogen sinde, lyder det fra Sportsdirektør Klaus Maarup Kjærsgaard, der som en del af forberedelserne i vinter, hjemme på de fritliggende loftsbjælker, har udviklet utallige angrebsscenarier. Herunder ses Squadra Molteni i en ny 2:1 angrebsformation, der øjeblikkeligt sender Velopress på overarbejde, og så sætter bådeTeam Peugeot og Team Brooklyn.

I følge den lækkede plan for sæsonens første halvdel, ses det, at Squadra Molteni agter at deltage i ikke færre end 13 løb. Derudover er der 2-3 træningslejre på programmet.

Jeg kan lige som min sportsdirektør ikke komme nærmere ind på planen som helhed. Der er stadig detaljer, der mangler at falde på plads. Men jeg kan bekræfte, at jeg skal på træningslejr på Mallorca i slutningen af marts, og at jeg regner at time topformen første gang til grusløbene Ronde van Borum, Ribe-Tønder-Ribe, Grand Prix Vejle Aadal og En Forårsdag på Heden, fortæller Kaptajn Bjørnsteen

Wildcard til Tour de France
På den lækkede plan står der, at Squadra Molteni har wildcard til Tour de France. Hverken ASO eller Grand Depart Denmark vil kommentere på Squadra Moltenis rolle i Tour de France.  Men Squadra Moltenis sjællandske løjtnant Kristian Blume, kan dog alligevel røbe en smule.

Altså, det var jo ikke madopskrifter på stegte frølår, som jeg og Christian Prudhomme udvekslede håndslag på ved Grand Depart i Bruxelles, 2019.
Og det var jo ikke for sjov, at Eddy Merckx skrev under på min cykel. Så jeg kan på nuværende tidspunkt røbe, at alle mand, inkl. kvinder, på Squadra Molteni, har fået inddraget al ferie i juli måned, afslører Kristian Blume hemmelighedsfuldt.