En forårsdag på Heden

Jens Langeraard og Kaptajn Bjørnsteen kæmpede sig til en 2. og 3. plads i retro-stålklassen ved Grand Prix Herning – en forårsdag på Heden. En yderst velkørende Jesper Riis, Team Gios Torino, løb med sejren.

Efter masterkørsel ud af Herning skulle “depart reel” gå på en lille bivej med kun 500 meter til første pavé. Men inden startpistolen kunne skydes af, måtte feltet lige vente et par minutter. En af de tre kvinder til start smed først cyklen og så det meste af tøjet, inden hun tissede af i rabatten lige ved stregen.

Når man skal, så skal man! Og kvinderne skal virkelig træne, hvis de skal klare det ærinde med 35 km/t ligesom mændene, udtaler Langergaard

Mens hun stod der tissede, bemærkede jeg, at hun lavede nogle underlige bevægelser med hofterne. Ved nærmere eftersyn, da vi kørte forbi, så det ud som om, at hun havde tisse-skrevet “Forza Molteni” på asfalten. Smuk gestus, som Leth ville have sagt, fortæller Bjørnsteen.

Bjørnsteen og Langeraard blev enige om at lægge halvhård ud med 48 km/t på første pavé.

Men nogle unge carbonryttere, der lige nøjagtigt ikke havde klaret cuttet til proløbet, synes farten skulle være 50 km/t, så der blev vi sgu sat, udtaler Bjørnsteen.

Bjørnsteen og Langeraard fandt dog hurtigt ind i gruppe 2 – og der var også pænt fart på. Men flere gange fik forskelige grupperinger af ryttere defekt (punkteringer eller carbondele, der raslede af deres cykler) – og til sidst lå Bjørnsteen og Langeraard kun med 4 andre ryttere.
Efter 70 km måtte Langeraard en tur i depot, for at tanke sin 1/2 liters dunk op – og Bjørnsteen fik sig en tiltrængt banan.

Det var set i bakspejlet nok lige i underkanten, at køre med kun én 1/2 liters dunk. Og jeg måtte da også afregne ved kasse 1 ca. 10 km senere: Der kom kramperne og bed sig fast i begge lægmuskler, fortæller Langeraard.

De sidste 30 km til mål kom Bjørnsteen på overarbejde: Langergaard kom ind på hjul og farten blev afpasset Langergaards kramper.

Men da vi rammer sidste pavé, hvor målstregen er placeret for enden, får Langergaard dog nye kræfter. Ikke mindst fordi, at et S-sving minder Jens om S-svinget på Carrefour de l’Arbre. Det giver lige Jens den sidste energi – og han får presset sig frem over stregen før mig, fortæller Bjørnsteen.