Lars Munch vinder Gentlemen’s Trophy

Moltenis Lars Munch vinder Gentlemen’s Trophy på Aarhus cykelbane. Kaptajn Bjørnsteen var en ringbredde fra 2. pladsen, mens Svend Seegert blev nummer 4.
Gentlemen’s Trophy på Aarhus cykelbane er sat i verden for at fejre den historisk arv og de stolte traditioner og koryfæer i banesporten. Squadra Molteni stillede til start med 3 mand: Kaptajn Bjørnsteen, Svend Seegeert og Lars Munch – og der skulle dystes i 3 discipliner: Tidskørsel, 333 meter sprint med død start, udskilningsløb og handicapløb over 5 omgange.

Lars Munch viste sin hurtighed og sublime kørestil ved at vinde tidskørslen 1 sek. foran Kaptajn Bjørnsteen og 2 sek. foran Seegert. På 4. pladsen, og hele 3 sekunder bagude kom Michael Berling, der i dagens anledning havde fundet sin gamle stål Tornado og uldtrøje frem.

I udskilningsløbet blev det til en hård dyst mellem Kaptajn Bjørnsteen og Michael Berling. Efter at Svend Seegert og Lars Munch var blevet udskilt, var det mano o mano mellem Berling og Bjørnsteen. På sidste omgang, med 250 meter til stregen dykker Bjørnsteen mod den sorte streg, og sætter et voldsomt ryk ind. Bjørnsteen får et hul på 10-15 meter, men på opløbslangsiden får Berling kæmpet sig ind i kaptajnens slipstrøm, og bliver nærmest suget forbi. Det lykkedes Berling at få presset sig foran med en ringbredde på målstregen.

Sidste disciplin, handicapløbet, hvor Svend Seegert havde satset på at slippe alle de mange dieselkræfter løs, blev desværre afløst på grund af regn.

Dermed blev resultatet:

1. Lars Munch, 7 point
2. Michael Berling, 6 point
3. Niels Bjørnsteen, 6 point
4. Svend Seegert, 3 point