Optakt: Arresø Rundt

Squadra Molteni stiller med capitaine de la route Jens Langergaard og puncheur Jeppe Thiemer til Arresø Rundt søndag den 12. august med start i Frederiksværk.

I 2016 blev Jens Langergaard nummer 6 i denne nyklassiker, og trods det at ruten i år er justeret, forventer Squadra Molteni, at det i år bliver en podieplads.

– Efter Bjørnsteens og Sørensens fine placeringer i Alssundløbet er der noget at leve op til. Men siden det løb har der jo også, som en steppebrand, spredt sig et wake-up-call til licensrytterne på de sociale medier om, at ethvert udbrud hvor de orange fra Molteni er repræsenteret skal køres ind. Så det bliver ikke nemt at komme afsted i et tidligt morgenudbrud, siger Jeppe Thiemer.

Derfor har den snu vejkaptajn Langergaard justere lidt på den velkendte “vi stikker fra højre og venstre taktik”.

– Vi ser lige hvad der sker de første 30-40 km. Kommer der noget sidevind tester vi nok lige licensrytterne. Men ellers blivet løbets nøglepunkt bakken 3-4 kilometer inden mål i Frederiksværk. Den er perfekt til angreb, og mens rytterne på kulcykler sidder og fumler med deres elektriske knapper for at klare bakken, bliver vi på stor/stor, slår et hul og sender Jeppe afsted i en lang spurt, siger Jens Langergaard.

Løbet transmitteres på Eurosport 2 fra kl. 10.30