Optakt Kroppedal Grand Prix 2022

I morgen køres Kroppedal Grand Prix for 10. gang. Squadra Molteni sender et 4-mandshold hold afsted til jubilæumsudgaven.

Den første halvdel af sæsonen har været hård for holdet. Den blev endda forlænget pga. de tre Tour de France etaper i Danmark og de tre etaper i Frankrig. Jeg har derfor sendt nogle ryttere på sen sommerferie, mens andre er på et højdetræningsophold, fortæller sportsdirektør Klaus Kjærsgaard.
Men jeg har udtaget 4 stærke ryttere til Kroppedal: Carsten Jacobsen, Jens Langegaard, Jeppe Thiemer og Kaptajn Bjørnsteen

Taktikken for Squadra Molteni er som den altid er; der vil blive kørt offensivt, og rykket i højre og venstre – og mon ikke at holdet for én eller flere ryttere på podiet.

Det er da ikke nogen hemmelighed, at vi mangler nogle af vores vigtige temporyttere til “Det Orange Eksprestog. Men Løjtnant Kasper har vi sendt ned for at køre Hamburg Classic, mens Kristian Blume, Eigil Leegaard og Grane Maaløe er på højdetrænnigslejr, så de kan blive knivskarpe til vi skal køre Flanderen Rundt om en måned, siger Kaptajn Bjørnsteen, der selv kører sit 8. Kroppedal Grand Prix i morgen.

Kroppedal Grand Prix køres i morgen søndag kl. 10.30 med start fra Kroppedal Museum.