Sol, støv – og Løjtnant Sørensen

Løjtnant Sørensen var endnu engang flyvende. Denne gang var det på de støvede grusveje og bakker i Vejle Ådal. I et stærkt besat felt kørte Løjtnant Sørensen sig til en fornem 4. plads i søndagens Grand Prix Vejle Ådal.

Der var disket op med de bedst tænkelige rammer for årets Grand Prix Vejle Ådal: Bindeballe Station og Købmandsgården var klædt i sommertøjet. Det sammen var tilskuere og ryttere. Starten gik med Bagmanden bag kameraet, Fiat 500 og hornet i bund – og godt 40 ryttere på vej.

– Løbet blev givet frit efter de 3,5 meters asfaltvej, der var mellem første og anden grusvej. Bang! Så blev der lukket op. Farten røg fra 20 km/t til over 40 km/t. Sten og støv stod til alle sider. De første 3 grusveje hang stort set sammen, som ét langt styke på næste 6 km. Herefter var vi kun 11 mand tilbage, fortæller Kaptajn Bjørnsteen, der på det tidspunkt kørte på de sidste dampe af ilt i lungerne.

Efter Col de Bøgevad og på vej mod grusvejene omkring Vingsted blev der kørt væddeløb. Der blev rykket og luret. Team Christiania, der havde skiftet navn til Team Sabine i et forsøg på at narre fjenden kørte meget aggressivt. Kort inden den næsten 4 km lange grusvej fra Vork Bakker til Vingsted, havde en føregruppe på 5 mand skilt sig ud.

– Jeg kunne se og høre på Kaptajnen, at han led og manglede luft pga. lungebetændelsen. Han kørte et hul op for mig og så stemplede han ud. Jeg havde gode ben i starten, men frygtede distancen, og holdt mig bare til, og tog hjulet på Jack Petersen (Del Tongo, Campagnolo), der så stærk ud, siger Løjtnant Sørensen.

Jack lukkede for alvor op på gruspavéen ved Vork Bakker, og forcerede den afgørende udskilning. Løjtnanten sad på hjul, og Yeh’ns Dichie (Team Sabine) sad der også, da vi nåede ud på den anden side. Jørn Nielsen (Team K-Werk) fik også kørt hullet op – og så var der 4 mand i førergruppen.

På Bindeballestien var der enighed om, at der blot skulle køres rundt og skiftes til at tage føringerne. En melding som Yeh’ns vist ikke rigtig fangede helt.

– Da vi rammer pavéen ved Potkær sejler Yeh’ns stille og roligt væk. Fint, tænker jeg. Lad ham bare brænde kræfterne af alene derude i vinden, der er 50 kilometer igen. Men vi ser ham squ aldrig igen, selvom vi arbejder godt sammen. Tilsidst kører vi bare efter anden pladsen, og der er jeg færdig, siger løjtnanten, der må tage til takke med en 4. plads.

Ikke uventet vinder Yeh’ns en suveræn sejr. Jørn Nielsen får andenpladsen, mens Jack Petersen tager tredjepladsen foran Løjtnant Sørensen, som får god hjælp af Jack de sidste kilometer hjem.

Maria vinder kvindeklassen

Igen i år vinder Maria Winther kvindeklassen efter at have trukket et stort læs mandfolk rundt på ruten, kørt leadout for dem i spurten, og stadig formået at komme først over stregen.

– Desværre kom vi til at holde for nogen biler, da løbet blev givet frit. Så vi holdt helt stille på den anden side af vejen, mens halvdelen af feltet drønede derud af. Men jeg fik et par gæve mænd op til mig, og så kørte vi vores eget løb, siger Maria Winther, der endnu en gang snuppede en suveræn sejr.

Carsten Jakobsen stillede også til start, og viste fin form. Lige indtil han ramte en stejl del af gruspavéen.

– Jeg var simpelthen så opslugt af atmosfæren, at jeg helt glemte, at jeg ikke selv var tilbage i 70’erne. Dengang havde jeg snildt taget den bakke på stor klinge, siger Carsten.

Bagefter var Carsten dog godt tilfreds med indsatsen, og har også kun roser til overs for arrangementet, og alle de fantastiske mennesker og cykler, der er tilstede.

Bagmændene gjorde det igen

Bagmændene for hele Grand Prix Vejle Ådal var klædt i sommerhat – og der var styr på det hele. Alt lige fra festlig indskrivning med klapsalver til lækkert smørrebrød med kolde øl efter løbet.

Skiltningen af ruten af ruten kan dog ikke kommen med på listen. Men vi kommer selvfølgelig igen til næste år.

Der var flere der kørte forkert, men det kan ikke afvises, at det blot var dårlige undskyldninger fra Københavnere, der forsøgte at skyde genvej…