Verdensmesterskab til Molteni

216 kilometer på grus og asfalt hen over blandt andet ulven-kommer-prærien. Det var vejen til et verdensmesterskab for Moltenis domestique Jens Langergaard og 56 andre seje ryttere.

Verdensmesterskabet i Jernbanecyklingi 2019 havde trukket deltager-rekord med 60 ryttere, der klokken 08.30 søndag blev sendt afsted af inkarnationen af salig Henri Desgrange, Directeur de Course Per Hansen fra arrangøren Vejle Styrpropfabrik.

Forude lå en knaldhård rute. 216 kilometer og 1215 højdemeter. Godt halvdelen af distancen med asfalt under dækkene, mens resten var på grusstier anlagt på nedlagte jernbanespor.

Man finder selv vej, der er ingen depoter, servicevogne, fejeblad, flagposter eller irriterende kommissærer fra DCU. Det er, som arrangørerne understreger, ”the old way”. Man tilmelder sig, møder op med sin cykel. Har et par slanger, bananer og kontanter i lommerne og glæder sig til opleve tilfredsstillelsen ved turen, naturen og anstrengelserne der skal til for at gennemføre.

Fra Squadra Molteni stillede domestique Jens Langergaard til start, og lad os bare afsløre at det blev til et Verdensmesterskab til Jens. Men også til de øvrige 56 ryttere, der fandt tilbage til Vejle efter dagens knaldhårde strabadser. Alle der gennemfører bliver fortjent verdensmestre.

Morgenudbruddet lod vente på sig

Forrest i feltet sås bomstærke, lokale stålryttere som Jørn Nielsen fra Team K Werk og Pelle Clemmensen fra Peugeot Recycled, og Jens Langergaard lagde sig fra start klogt frem i feltet til de to garvede jernbaneryttere.

”Morgenudbruddet har lidt svært ved at komme afsted i år,” gnækkede Jørn Nielsen efter en times tid øst ud af Vejle.

Men kort tid efter ramte feltet Purhøj. En led, lang bakke på grus, hvor udskilningen startede.

”Jeg sad faktisk og memorede min 1-2-3 actionplan, hvis vi skulle møde en ulv, når vi senere på ruten ramte Christianshedeprærien. Men så tager fanden ved fronten af feltet op af Purhøj. Godt og vel tyve mand kommer fri, og dem var jeg ikke blandt,” konstaterer Langergaard.

”Godt pillerne var med i baglommen”

Ved passagen af ”Den glemte bro” ved Vestbirk var det tydeligt, at tempoet i udbruddet havde krævet ofre. På en bænk lige efter bropassagen sidder blandt andet Velopress rytteren Steffen Lyhne, der sad med i udbruddet, og spiser bananer og holder hvil.

”Min gruppe har godt tråd. Ikke mindst på grund af min bror Claus, som jeg har taget med som hjælperytter, så vi fortsætter og optager forfølgelsen af resterne af udbruddet,” fortæller Jens Langergaard, der rammer Bryrup veteranjernbanestation tyve minutter inden afgang.

Her kan man tage veterantoget de cirka fem kilometer til Vrads – i stedet for at cykle – uden at blive taget for snyd af Directeur de Course.

Der provianteres i Brugsen, cyklerne kommer på toget og henved 10 ryttere når at komme med kl 12.00 afgangen inden der meget præcist bliver fløjtet afgang.

”Jeg glæder mig over at jeg fik pillerne fra holdlæge Finn Birk med i baglommen. Ryggen gør ondt, og i toget bliver en 400 mg Ipren bliver skyllet ned med en sandwich og en kakaomælk mens vi bumler mod Vrads,” lyder det fra Langergaard.

Ulven kommer

Efter Vrads er der ikke langt til Funder, som er det nordligst punkt på ruten, og selvom man ikke er halvvejs endnu, giver venstresvinget dog et boost. Nu går det sydover mod Vejle og stort set hele vejen til Grindsted køres der på grus.

”Pillen virker og vi begynder at hente ryttere over Christianshede. Det er her ulven kommer. Eller gør den? Det hedder jo præriebanen. Gu gør den ej. Alligevel holder vi 28-30 km/t i snit, bare for at vise ulvene, at de lige så godt kan opgive.”

På kirkegården i Grindsted bliver vandflaskerne fyldt op og der er cirka 50 kilometer tilbage, og et stykke tid efter rammes Bindeballestien.

”Hallucinationerne om gullaschsuppen, der venter i mål, bliver intense da vi de sidste 15-20 kilometer følges med 5-10 mm regn helt til mål på Kirketorvet i Vejle. Her står Per Hansen klar med VM-medaljen og gullaschsuppen, som i den grad lever op til forventningerne. Et fantastisk VM i godt selskab og på vej hjem i bilen kan vi se Vejle Styrprop Fabrik også sat regnbuefarver på himlen. Rakmagak og tak til VM i Jernbanecykling.”