1. etape: Skælskør Havn – Stigsnæs Havn

Tema: Tour de Danmark
Løjtnant Sørensen vinder 1.etape af Tour de Danmark – en klassisk prolog på 6.9 km fra Skælskør Havn til Stigsnæs Havn.
Skælskør Havn dannede en smuk ramme om løbsstarten, hvor de mange gamle, bevaringsværdige bygninger, det charmerende havnemiljø og klassisk live jazz gav smagfuldt modspil til feltet af flotte stålcykler og stilfulde uldtrøjer.

Rutens første segment fra havnen ud af byen forbi Harboes bryggeri, var stærkt teknisk og det gjaldt om at holde skoene lige i tåclipsene i de snævre sving. Herefter fulgte det småkuperede mellemstykke forbi Borreby Herregård, én af Danmarks smukkeste herreborge, opført af Kansler Johan Friis i det Herrens år 1556. Sidste del af ruten var et rent tonserstykke mod Stigsnæs Havn hvor målstregen var placeret umiddelbart før rampen til Omø-færgen.

Kristian Blume havde prøvekørt ruten flere gange op til løbsstart og hev en 2.plads hjem på prologen. Kristian havde dog detaljeret delt ruteoplysningerne med Squadra Moltenis sportsdirektør, Klaus Kjærsgaard. Således var hele holdet godt forberedt på taktikken og de tekniske sektioner.

Jeg kommer direkte fra højdetræningslejr og har ikke kørt ruten, men på grund af recon-rapporten, kunne jeg holdt fuldt fart i de smalle sving, hvor de andre satte tid til, forklarede dagens vinder, Løjtnant Sørensen efter prologen.

Forza Molteni

1. Etape:
1. Løjtnant Sørensen, Squadra Molteni

Klassement:
1. Løjtnant Sørensen, Squadra Molteni

Hold:
1. Squadra Molteni