Flemming Lohmann Madsen og Kaptajn Bjørnsteen stillede til start ved Fredericia CC’s cyklecross, der blev kørt på en hurtig med teknisk rute ved Fredericia havnefront.
Flemming Lohmann Madsen repræsenterede Squadra Molteni, mens Kaptajn Bjørnsteen stillede op for 1992 holdet GiS Gelati Ballan Zucchini, for at sikre holdet de sidste UCI-point, så holdet kan fortsætte i 1993.
Både Bjørnsteen og Flemming kom godt fra start. Ja, ikke uventet lagde Kaptajnen sig i spidsen. Flemming Lohmann Madsen, der netop er hjemvendt fra træningslejr på Lanzarote, var stærkt kørende, havde en åbenlys strategi:
“Jeg lagde mig i hjulet på Kaptajn Bjørnsteen, og ventede på en fejl, for så at hugge til,” lyder det fra Flemming.
Som løbet udviklede sig, blev det til en spændende dyst om den sidste podieplads mellem Flemming, Bjørnsteen og en Fredericia-rytter.
“Jeg var ret sikker på, at vi kunne sætte Fredericia-rytteren på sidste omgang,” fortæller Flemming, mens Kaptajn Bjørnsteen var sikker på sig selv:
“Jeg kørte henholdende, og planen var at oversprinte begge på opløbsstrækningen”, lyder det fra Kaptajnen.
Med ca 500 meter til målområdet kom en løbskommissær løbende og råbte:
“I ER I MÅL NÅR I KOMMER TIL STREGEN. VI GLEMTE AT RINGE FOR SIDSTE OMGANG“, skreg han.
Inden kommissæreren havde færdiggjort sætningen, lukkede Kaptajn Bjørnsteen op for de 900 Watt, som det gamle Shimano kranksæt kunne holde til – og nærmest fløj hen over de sidste knolde på ruten – og kunne køre i mål med sikker afstand til Flemming, der havde vristet sig fra for Fredericiarytteren, og kunne køre i mål på en fornem 4. plads.
I mål blev Bjørnsteen og Fleming mødt af én af de mange tilrejsende tifosi, der med Molteni-flag holdte fanan høj.
FORZA GiS Gelati og MOLTENI