Tema – Lockdown:Squadra Moltenis supersprinter Grane Maaløe er testet negativ for Covid-19
Efter gårsdagens træning, der bestod af 15 x Yding Skovhøj i gear 53-18, følte Squadra Moltenis supersprinter Grane Maaløe sig lidt sløj: drypsved, vejrtrækningsproblemer og muskelømhed i begge lår.
– Jeg tog ingen chancer, så inden jeg restituerede over en dybsort tripel belgium ale, valgte jeg at ringe til lægevagten, fortæller Grane.
De sagde at jeg skulle tage til Aarhus Universitetshospital, for at få foretaget en mundskrab. Så jeg måtte vente med øllen – og cykle fra Ry til Sjekby.
Da Grane nåede til Aarhus Universitetshospital, blev han mødt af en mindre hær af Darth Vader lignende sundhedspersonale. Efter et hurtigt mundskrab, fik Grane besked på, at cykle hjem igen – og lade sig frivilligt isolere indtil han fik resultaterne af prøven.
– Jamen, der var jo ikke andet at gøre, end at starte holdbussen – og så køre ud til et hemmeligt sted ved den jyske østkyst. Det gav lidt ro i sjælen. Men jeg skal da lige love for, at jeg fik andet at tænke på, da jeg lidt over midnat fik en fax fra Aarhus Universitetshospital, lyder det fra Grane.
Grane har isoleret sig i holdbussen et hemmeligt sted ved den jyske østkyst
– Det er længe siden jeg er blevet beskyldt for at være negativ. Det skal der naturligvis rettes op på. Så i morgen lægger jeg min træningstur forbi Hotel City i Herning og slikker på et par dørhåndtag. Hotellet er tidligere kendt som Hotel Corona – så det skulle nok give et positivt udslag, griner Grane mens han åbner sin 70 cl Trappistes Rochefort.