Der er kun én uge til, at sæson 2021 begynder. Squadra Moltenis ryttere har som altid passet vintertræningen, og er klar til en ny sæson. Men for lige at blive 115% klar – så skal de sidste detaljer fintunes, de sidste watt findes: Det handler om Profitto Marginali (marginal gains).
Det er lørdag morgen. Telefonen ringer i Molteni HQ.
– Der er Kaptajn Bjørnsteen.
– Jens Stærk her, Buongiorno!
– Buongiorno, Jens! Er alt vel? Er du klar til sæsonen?
Lyden af en symaskine stopper.
– Ja. Men jeg ud og teste vores modificerede prototypekasket med forstærkede syninger i skyggen, som var knækket pga overdreven vindmodstand (eller for mange ture i vaskemaskinen).
Jens Stærk udgør sammen med Grane Maaløe Squadra Moltenis Dipartimento Tecnico. Det er her vigtige opfindelserne opfindes, fejl og mangler analyseres – og detaljer fintunes.
– Genialt Jens. Det er jo et kendt problem, at syningerne i kasketten ikke holder. Løjtnant Kasper Sørensen og Max Watt Nielsen er jo flere gange, efter en enkeltstart, kommet i mål siddende helt skævt på cyklen og med kasketskyggen hængende og flagre løst i den ene side.
– Nemlig Kaptajn. Det var jo ligesom Fernando Escartin med den store, skæve næse i 90’erne. Han sad grimt og skævt på cyklen. Det var for at kompensere for næsens aerodynamiske “side pull”.
– Ja, selvfølgelig Jens. Godt tænkt.
– Jeg håber de 1,2 gram ekstra sytråd opvejes af en mere harmonisk aerodynamik og færre smerter i venstre side af ryggen. Der er Profitto Marginali. FORZA Molteni!
– FORZA Molteni, Jens.