Heroisk kamp på Passo della Mendola

Luften er tyk over Passo della Mendola i Dollomitterne. Tyk af lugten af varmt stål og afbrændte uldfibre.

I hård konkurrence med to unge rødder i lycra og på plastik, udkæmpede Molteni’s udsendte rytter en heroisk kamp om at komme først til toppen af denne mytiske stigning, hvor der er udkæmpet så mange legendariske kampe i Giro d’italia, senest i 2016. Gennem tæt skov, gennem 17 hårnålesving kæmpede rytterne sig op i 1363 m over havet.

Det var benhårdt, udtaler Carsten Jakobsen. Det eneste der holdt mig oppe de sidste udmarvende kilometer, var tanken om en kold weisbier på toppen. Desværre var caféen lukket i dag, så det var et studie udi positiv tænkning at komme igennem den nedtur,  lyder det fra Carsten.

Hefe Weisbier kontra kulsort belgisk øl

Det er tydeligt, at Carsten har kørt lige til grænsen – og sikkert et godt stykke over. For i sin beretning hjem til Molteni HQ fortsætter Carsten:

Efter mange års studier og selvmedecinering tror jeg endelig at have fundet ud af, at en halv liter Hefe Weisbier er lige så præstationsfremmende som sort belgisk øl. Det er det samme uanset mængden man indtager!

Jeg tror Carsten har været i alvorlig væskemangel. Han har ikke været ved sine fuld fem, udtaler sportsdirektør Niels Bjørnsteen.

Postulatet Hefe Weisbier kontra kulsort belgisk øl vil med sikkerhed blive nøje studeret og efterprøvet lyder det fra holdlæge Finn Birk:

“Vi vil til holdets julefrokost opstille et eksperiment, som vi håber vil give et validt resultat. Dette vil kunne rykke radikalt på hele vores indgang til træningen!