Det er en våd og stormfuld december aften et sted i det mørke Jylland. Lidt nordøst fra hvor kragerne vender – dér står Moltenis Citroên HY-teambus.
Men vent lidt! Der er lys inde i bussen. Der er nogen derinde. Lad os lytte med…
Svend: Altså faktisk roder jeg lidt med en version 2 af min Molteni-sang.
Grane: Fedt
Kristian: Jeg kan allerede se pladecoveret for mig. Molteni-holdet trækkende med cykler på vej over et fodgængerfelt på Abbey Road.
Svend: Ikke ringe Kristian. Det er sku godt tænkt. Der er potentiale i det dér.
Kristian: Ordene vælter frem i mig… Hva’ med den her tekst, Svend:
Here comes the steel, here comes the Team
And I say, it’s all right
Vintage rider it’s been a long cold lonely winter
Vintage rider it feels like years since roads were dry
Here comes the steel, here comes the Team
And I say it’s all rightVintage rider the smiles returning to their faces
Vintage rider it seems like years since it’s been here
Here comes the steel, here comes the Team
And I say it’s all rightSteel, steel, steel, here it comes
Steel, steel, steel, here it comes
Steel, steel, steel, here it comes
Steel, steel, steel, here it comes
Steel, steel, steel, here it comes
Svend: Vi tager sku i studiet med den. Det bliver et sikkert hit.
Grane: Jeg kan tage den med næste gang jeg skal i radioen. Eller podcast – eller hvad det nu hedder.
Har I set Max?
Svend: Han er gået under bordet.
Kristian: Nu igen …
Grane: Åh nej… Har han nu drukket for meget blod igen? Så vågner han ikke før engang til marts.
Maria: Hej drenge. Jeg har bagt kager til jer ❤
Men hvad er det der ligger og flyder på gulvet? Jeg har lige gjort rent…
Grane: Det er Max.
Maria: Nej, de dér røde stænger.
Svend: Det er julegaver fra Kaptajnen og Eigil.
Maria: Ihhhhh
Kristian: Det må være fyldte kanyler, klar til indsprøjtning.
Grane: Nu bruger vi på Molteni jo kun bloddoping…fra pose!
Kristian: Men hvis du har blodet i en kanyle, så passer den lige i baglommen, ligesom sådan en rejseshampooflaske. Mikrodoseringer skulle i øvrigt være det nye.
Grane: WADA tjekker altså altid baglommerne, Kristian.
Kristian: Pis.
Grane: Og nu er jeg ved at fylde vores blodposer på gamle vinflasker. Ha ha … Så finder WADA ikke vores blod, hvis de skulle komme på uanmeldt besøg i bussen.
Svend: Hvis pladen sælger godt, så kunne jeg godt tænke mig et par nye fine cykelsko med snørebånd og det hele.
Grane: Kan du ikke bare bruge Max’s. Han bruger dem jo alligevel ikke
Svend: Nej, jeg vil ha’ nogle nye.
Maria: Måske er julegaverne fra Kaptajnen og Eigil nye cykelsko?
Svend: Arrr, Maria… Det skal du ikke regne med. Så mange løb har vi heller ikke vunder i år.
Maria: Nåå nej… Men nu skal I altså spise nogle kager.
Og sådan gik den løse snak denne kolde og våde decemberaften i teambussen…
Har Max virkelig drukket så meget blod, at han først vågner til marts? Bliver Svend og Kristians nye Moltenisang et hit? Får Svend sig et par nye cykelsko i år? Finder WADA Moltenis blodposer det nye gemmested? Hvad mon Kaptajnen og Eigil giver Molteni-holdet i julegave?
Og hvorfor ligge Thomas Marker på lur i skydedøren?
Ja, kære læsere. Det får I sikkert svar på efter jul – og engang i det nye år.
God jul – FORZA MOLTENI
Tegning: Jeppe Thiemer.