Squadra Molteni havde i år sendt et 5-mandshold afsted til klassikerne dronning; Paris Roubaix. Som forstærkning havde de indgået et joint venture med Team Peugeot Re-Cycled stærke løjtnant.
Styrfittingsdrama på Carrefour de l’Arbre
Jens Langergaard og Mark Petersen var sendt i forvejen dagen før, for at køre rekognoscering på de nordligste paveer.
Det var jo første gang for mig. Jeg havde glædet mig helt vildt. Det gik rigtig godt på den første pavé. Men på den anden gik det helt galt, fortæller Mark Petersen. Min styrfittings var begyndt at dreje sig fra hinanden. Cyklen raslede og jeg var bange for, at kuglerne ville falde ud.
Jens og Mark fortsatte dog rekognosceringen – men Mark måtte håndspænde styrfittings 3 – 4 gange på hver pavé.
Taktikmøde, røde bøffer og morgenfrost
Da Kaptajn Niels Bjørnsteen, løjtnant Kasper Sørensen, Eigil Leegaard og Team Peugeot Re-Cycled løjtnant Pelle Clemmesen ankom fredag aften, blev der holdt taktikmøde på den lokale restaurant over store røde bøffer og belgisk øl.
Lørdag morgen bød på fuld sol … og klar frost. En forårslørdag med minus 1 grad fra morgenstunden.
Vi vidste det ville være lige omkring frysepunktet ved starten, men som Pastor Mogensen skrev til os inden løbet, så fryser man ikke, hvis man er i form – så jeg tog alt det tøj på jeg havde, inklusive murerhandsker fra Harald Nyborg og rød tigerbalsam i armhulerne, fortæller Løjtnant Kasper Sørensen.
Kaptajn Bjørnsteen nægtede at dog at lade sig kyse for meget af morgenfrosten.
Vejrudsigten lover sol – og jeg skal fandeme ikke komme kørende ind på Velodrome Roubaix i lange rør. Så må den få et par ekstra lag varmecreme, lyd det fra Kaptajnen, der dog alligevel kørte de første 70 km i lange rør.
Med ærefrygt nærmede holdet sig Arenberg. Overtrækshandskerne røg en tur i grøften og tå-clipsne blev strammet en ekstra gang
Les Amis de Paris-Roubaix havde renoveret Arenberg-pavéen siden sidst, men så vidt jeg kunne se, havde de bare smidt lidt grus og gravet hver anden brosten op – og smidt den ind i skoven, lød det fra Løjtnant Kasper Sørensen, da han kom ud på den anden side.
Jamen for helvede… Der raslede sku en plumbe ud af overmunden, kunne Kaptajn Bjørnsteen afsløre, da han kom igennem
Morgenkulden satte også sit præg på udgangsfarten. Det blev kørt hurtigere end hurtigt. Og den hårde udgangsfart og de første pavéer satte sig lidt i lænden på Jens Langergaard, der ellers er holdets mest erfarne pavébuster.
I depotet skyllede jeg en Ipren ned med lidt vin og lagde en Göteborg Rape snus i gummen, og så fløj jeg sgu på resten af paveerne og formåede også at tage lynhurtige Mark på et par af dem, afslører Jens Langergaard.
Langs ruten blev der heppet og råbt Eddy, Allez, Allez, når det orange expresstog og Peugeot-Pelle strøg forbi.
I en landsby stod en gammel dame ved sin hoveddør og rettede instinktivt krumryggen ud, da vi kørte rundt i et sving. Hendes “Molteniii” lød så ekstatisk og spontant, at hun garanteret også stod dér, i samme hoveddør, men med strutskørt og med kavalergang i 1973, da Merckx vandt sit 3. Paris-Roubaix – og det første i Molteni-trøjen, siger Jens Langergaard.
Holdets tre debutanter Eigil Leegaard, Pelle Clemmesen og Mark Petersen blev bedre og bedre, som løbet skred frem.
Jeg kan ingen ting mærke. Jeg elsker de dér pavéer og jeg får mere og mere energi, lød det fra Eigil Leegaard hver gang efter en pavé.
Løjtnanten og Kaptajnen måtte dog ty til alternativ energi.
Mons-en-Pévèle-pavéen sugede næsten de sidste kræfter ud af mig og Niels, men en håndfuld engelske vingummi, en belgisk vaffel og en kop sort Rich’s kaffe på sidste depot sørgede for et tiltrængt boost til sprinten på Carrefour de l’Arbre.
Hele Molteni-holdet og Peugeot-Pelle kørte samlet ind på Velodrome Roubaix. Paris-Roubaix er et løb, men elsker at hade – og hader at elske.