Optakt DGI-holdløb Tilst: Forsinkelse pga. rod med blodprøverne

Squadra Molteni er ude i sidste øjeblik. En noget uvant situation, da holdet altid plejer at være i front af feltet. Men der var lige noget med nogle blodprøve, der skulle på plads…

 – Squadra Molteni har efterhånden gode erfaringer med Holdløbet i Tilst. En 13. plads i 2015 blev sidste år udskiftet med en 8. plads – så i år går vi målrettet efter sejren. Alt tyder på, at vores gamle stålcykler og uldtrøjer bliver hurtigere, og sidder tættere på kroppen år for år – og blodet flyder også hurtigere nu… Så; alt andet end en sejr vil være en skuffelse, udtaler vores sportsdirektør, Niels Bjørnsteen.

Derudover har holdet nu knækket koden til DGIs gennemkorrupte og såkaldte handicapregler, der gang på gang har givet sejre til hjemmehold eller hold med kvinder.

– Jeg har været en tur i Rumænien, hvor Otto Kretschmers (tysk ubåds-es og -­kaptajn under 2. verdenskrig, red.) barnebarn bor. Han har en sin farfars velfungerende Enigma kodemaskiner – og med den, er det lykkedes at finde frem til den korrekte sammensætning af holdet: 2 lokale, herunder én kvinde og 3 gamle mænd, fortæller Kasper Sørensen

Det Orange Eksprestog består af:

  • Niels “Il direttore” Bjørnsteen
  • Kasper “Il motore” Sørensen
  • Grane “Wunderbein” Maaløe
  • Svend “L’aviatore” Seegert
  • Maria “La signora” Winther