Squadra Molteni åbner sæsonen om godt 3 uger, ved at stille 7 mand til start ved Retro Fondo den 25. marts. Retro Fondo, som er en del af motionscykelløbet Gran Fondo Jennum, køres over 60 km.
– Det er et fremragende hold vi stiller med, fortæller holdkaptajn Niels Bjørnsteen.
Han stiller til start sammen med Carsten Jacobsen, Finn Birk, Grane Maaløe, Jens Langergaard, Eigil Leegaard og Mr. Domestic.
De store retro-hold møder op
På startlisten ses foruden Squadra Molteni også et stort Team K-Werk, et stort hold fra Velopress, Team Peugeot Re-Cycled – og en del lonely warriors.

– Det er et stærkt felt, og der skal nok blive gået til stålet. Det er en barsk rute, hvor det går op og ned hele tiden. Og Jennumbakken er nok der, hvor det store slag komme til at stå. Men Squadra Moltenis taktik vil være ubønhørlig og ikke til at tage fejl af: Vi vil stikke i højre og venstre – og på sidste bakke sender vi vores grimpeur Eigil Leegaard afsted, siger Niels Bjørnsteen.
Til trods for den for danske forhold meget tidlige sæsonstart, stiller hele 33 mand til start ved Retro Fondo.