UCI frikender Squadra Molteni i salbutamol-sag

UCI frikender nu Kaptajn Niels Bjørnsteen og løjtnant Kasper Sørensen, der ved La Acero Vuelta den 2. september 2017 fik målt dobbelt så meget Salbutamol i en urinprøve, end WADA’s grænseværdier tillader. Resten af Squadra Molteni er også frikendt. Sagen er nu afsluttet, meddeler UCI.

– UCI er opmærksomme på, at der vil være en signifikant diskussion på baggrund af beslutningen, men vi ønsker at slå fast, at beslutningen om at frikende Squadra Molteni, er taget på baggrund af eksperters mening, WADA’s råd og en grundig gennemgang af sagens faktiske omstændigheder, lyder det fra UCI i en pressemeddelelse.

Også holdlæge Finn Birk og rytterne Eigil Leegaard, Grane Maaløe og Per Sandahl, som alle har haft unormale salbutamol-værdier, er blevet frikendt af UCI.

– Vi er glade for, at UCI nu har fattet, at der er Gammel Dansk og Bindeballebjesk i vores inhalatorer. Jeg har flere gange prøvet at forklare dem, at dét der Salbutamol slet ikke giver det samme boost som Gammel Dansk og Bindeballebjesk. Endelig lader det til, at UCI har fattet det, fortæller holdlæge Finn Birk.